Når startskuddet til ”Danmarks eneste festival på 46 m2” lyder, kl. 12 d. 17. juli, bliver det til at brag af en åbningsfest. For at sikre en god stemning fra starten er der selvfølgelig – til dem der møder op kl. 12druk på husets regning i de to første timer!!!

Så kom i god tid og få sikret din første brandert ganske gratis!!!

For folk der ankommer langt fra – eller tæt på – åbnes ”Crashing-pladsen” allerede onsdag d.16. juli, så det er muligt at ankomme til festivalen dagen før pladsen åbner.

Bemærk at der først er adgang til Can’t Sleep fra torsdag d. 17. juli.

Gå ikke glip af den hæsblæsende start på Åbofestivalen ’08! … kl. 12!

Lige tids nok, så du kan få dit McWhiskers gear inden festival start! Hvem vil ikke kunne ankomme til festen med helt ny McWhiskers t-shirt, rent blær!

I fanshoppen er der et bredt udvalg af produkter og motiver. Der vil være salg af t-shirt M/K, langærmet t-shirts, polo shirts, hotpants, g-strenge, toppe, underbukser, muleposer, forklæder, hagesmække, badges, caps og ikke mindst keyhangers. Alle produkter er i den altid moderigtige farve hvid.

Alle produkter er selvfølgelig uden profit og alle indtægter går til dækning af udgifter. Ris/ros modtages gerne. Besøge shoppen her!

Read the rest of this entry »

Dagen der på, hovedet knirker, du kan ikke navnet på den person/ting der ligger ved din side. Du mangler en måde at starte dagen på? Åbofestival tilbyder hele to tilbud til tømmermændene!

Åbo-Hangoverfilm-festival ’08

Åbofestivalen tilbyder i år tømmermændsfilm til at vågne op på efter en god nats druk. Fra Brun Scene vises hver dag, de tre sidste dage, fra kl. 14.00, tre episke mesterværker.

Fredag d. 18. juli viser vi den nervepirrende agentfilm American Dad – Tearjerker, hvor den amerikanske agent, Stan Smith, i bedste James Bond stil, skal stoppe den djævelske film producer, Tearjerker, som laver film der kan dræbe. Terjerkers djævelske plot involverer kidnapning af filmstjerner som han erstatter med filmstjerne-robotter der laver dårlige film, alt sammen for at gøre hans eget mesterværk ”Oscar’s Gold” til den bedste og sørgeligste film nogensinde, som vil forårsage at millioner af biografgængere verden over vil græde sig selv ihjel. Se trailer her!

Lørdag d. 19. juli vises den uforglemmelige sciensfiction klassiker Family Guy – Blue Harvest. Dette er en historie om kærlighed og tab, fædre og sønner, og kraften til at bibeholde internationale merchandise rettigheder - dette er historien om Star Wars. Se trailer her!

Søndag d. 20. juli viser vi det episke samfundsrealistisk mesterværk South Park – Imagination Land. Terrorister angriber vores fantasi, og den vestlige verden står over for den største trussel nogen sinde. Drengene fra South Park må nu igennem et hæsblæsende eventyr, fyldt med spænding, episke slag og ManBearPig, for at rede vores fantasi og verden som vi kender den i dag. Se trailer her og her!

Lounge

Efter Åbo-Hangoverfilm-festival vil der de tre sidste dage klokken 15:00 være afslappende Lounge i Slot Party Arena. Den ellers hæs blæsende party stemning vil blive afløst af blide rytmer af electro, jazz og anden lounge musik. Musikken vil være centret om et storbys tema hver dag. Fredag vil du føle dig henledt til Berlins kølige atmosfære, Lørdag vil du sejle langs Themsen og Søndag vil du spasere ned af Champs-Éllysées.

Så er de sidste navne parate. Mange rygter har floreret blandt Åbofestivalens kommende gæster, og især et navn er blevet nævnt indtil flere gange, nemlig Avril Lavigne. Og vi kan kun bekræfte, at vi har fået skaffet os en opræden med Avril Lavigne! Det bliver kæmpe!

Avril Lavigne spiller på Slots Party Arena, Fredag klokken 20:00 (se program)

Som en stor overraskelse for Åbofestivalens bestyrelse er rygtet nået over atlanten. Så da Mobys agent selv ringede til os for at få en aftale i stand kom det som en kæmpe overraskelse, men selvfølgelig sagde vi ja. Det er derfor med ekstra stolthed i stemmen, at vi kan bekræfte Moby på årets festival.

Moby spiller på Slots Party Arena, Søndag klokken 17:00 (se program)

Ses den 17 juli til et brag af en festival!

Har du svært ved at finde rundt? Kan du ikke finde døren ud af en telefonboks? Frygt ej! Åbofestivalen har tilvejebragt kort i high definition, med signaturforklaring og farver, så du trygt kan finde rundt på festivalen. Vi har endda inkluderet et kort så du kan finde festivalen!

Lille kort

Stort Kort

Findes også under siden Området

Så ligger årets program færdig - næsten da. Find det under fanen musik. Der mangler stadig at blive bekræftet to navne til Slots Party Arena, men der arbejdes hårdt i kulisserne for at få bekræftet disse sidste to kunstnere, stay tuned!

Så er der opdateringer om området og aktiviterne på pladsen og de tilstødende udendørarealer. Gå ind på siden “området” (den tidligere side “scenerne”) og læs de mange spændende opdateringer.